KTM 1190 Service - 2022/2023

Jeg har købt vildt ind hos Louis - vinteren skal bruges på et "Gør det selv Service"

* Olie - Oliefilter - Bremseklodser (for og bag) - Bremseskive (bag) - Vedligeholdelsesfrit Kædekit
I disse tider hvor Gas og El koster klatten kan man vel bruge sin egen arbejdsløn
Og da det er et vinterprojekt - så behøver jeg jo ikke at være færdig i morgen

På billedet kan du se mit samlede indkøb

 

 

Det første jeg gjorde var at skifte olie og oliefilter - og det skulle vel ikke være så svært

Men det kræver, at jeg skal have afmonteret bundskjoldet først
Og det er ikke noget problem - problemet opstår når det skal på igen
6 bolte nedenunder - hvor man jo ikke kan se hvor hullerne er - og 6 bolte foran - der skal igennem tre lag

Men det lykkedes - nu kan den klare et år mere

 

 

Jeg skal jo lave mest på bagenden (både bremser og kæde)
Så hvorfor ikke starte med det der tager længst tid

For bedre at kunne komme til - så startede jeg med at afmontere Lydpotten
Så kan den nemlig også blive rengjort og pudset

Og læg lige mærke til Svingarmen - den er selvfølgelig også pudset

 

 

Baghjulet er også taget af - der skal jo laves en del på det - også

Kædetandhjulet skal skiftes - og det samme skal bremseskiven også
Bremseskiven var kun 4,25 mm - og for at være lovlig skal den være 4,5 mm

Og når de 2 ting tages af - så skal både nav, fælg og eger have den helt store pudsetur

Her kan du se hvordan du tager hjulene af en KTM

 

Nu skulle jeg have gang i mit nye værktøj - kædeværktøjet

Og da kæden var skilt ad - så kunne den - uden problemer tages af
Husk at sætte cyklen i frigear - ellers er det nok ikke så nemt

Jeg talte lige antal led på kæden inden jeg smed den ud
Og der var både 58 led på den nye og den gamle - så mon ikke den nye passer

 

 

Det forreste kædehjul sidder bag ved en lille skærm

Og er der en masse oliesnask inde i den - YES

På det første billede kan du se hvordan det så ud da jeg tog det af
Og på det andet kan du se hvordan det ser ud nu - efter rengøring

 

 

 

Her kan du se hvordan der ser ud bag ved det lille dæksel

Er der også beskidt - YES

Så det skal også rengøres - men først når tandhjulet er taget af
Det kommer dog først om lidt

 

 

 

Jeg har også pillet Scottoileren af (den nye kæde er jo vedligeholdelsesfri )

Kædeskærmen lignede dækslet fra det forreste tandhjul - rigtig snasket

Så ja - det er ikke kun service cyklen får - den får også en meget grundig rengøring

Her kan du se hvordan du skifter kæde på en KTM (både 1090-1190-1290)

 

 

Nu er Bagswingeren også rimelig at komme til

Og så er det jo naturligt også at rengøre den - både indvendig og udvendig

Ikke nok med det - den er også blevet vokset og poleret

 

 

 

Der sidder også en "kædestyrer" (jeg ved ikke helt hvad den hedder/gør )

Men den skal også tages af før tandhjulet
Og så skal den selvfølgelig også renses og pudses

Pas på - den består af 2 dele - og på cyklen sidder der en "split"
Den sidder løs - så pas også på den

 

 

Så er det forreste kædetandhjul også taget af
(Nu skal der jo så "bare" rengøres - inden det nye bliver sat på )

Og se lige forskellen på det nye og det gamle tandhjul

Selvom det gamle umiddelbart så godt ud - så kan man altså godt se forskel
godt nok at jeg skifter kæde nu

 

 

Efter at have renset "kædehuset" - er det tid at sætte det nye tandhjul

MEN - jeg kunne jo godt tage det gamle tandhjul af - det var jo slidt - og dermed mindre
Det nye er jo ikke slidt (endnu ) - så det var for stort til at komme på

Det løses ved at løsne swingarmen (i den ene side) - og trykke den lidt bagud
Så kan tandhjulet komme på

 

 

Der er en "spændskive" som skal udenpå tandhjulet
Og når mørtikken er spændt - så skal den bukkes op om møtrikken
På den måde kan møtrikken ikke løsne sig

Nu er det store øjeblik kommet - kæden skal på
Sæt cyklen i frigear - og skub kæden ind fra toppen - så sker det (næsten) automatisk
Ser S'gu da rigtig godt ud

 

 

Dækslet og "dimsen" er selvfølgelig rengjort - så på med dem igen

Først dækslet - derefter "dimsen"
Jeg ved simpelthen ikke hvad den gør - med den har forbindelse videre ind i motor/gearkasse

Så skal baghjulet bare på - Ahh - det skal jo lige rengøres
Og tandhjul og bremseskive skal jo skiftes

 

 

Jeg har ikke lige et billede af baghjulet inden jeg begyndte at rengøre det
Men se lige her hvordan det ser ud nu - efter rengøring

Og ja - der er også kommet ny bremseskive - og nyt kædetandhjul

 

 

 

Så kom baghjulet på igen

Og læg lige mærke til den nye bremseskive - og de nye bremseklodser
Og den kan også bremse

Her kan du se hvordan du skifter bremseklodserne på baghjulet

Det ser bare så lækkert ud

 

 

"Guldkæden" er monteret

Det bliver lidt spændende at se hvor lang tid sådan en vedligeholdelsesfri kæde holder
Og så skal den kun have en frigang på 10-15 mm - i modsætning til en almindelig på 40-45 mm

Men den kører perfekt rundt - nu skal den bare afprøves i praksis

 

 

 

Har du set det - har du set det

Den nypudsede udstødning er også kommet på

Og så kunne jeg jo starte cyklen - og prøve om kæden kørte fint rundt
Bare i første gear - og det gjorde den - super

Næste skridt er bremseklodserne på forhjulet

 

 

Så er alle bremseklodser på forhjulet skiftet

De er faktsik de nemmeste at skifte - det tog ikke lang tid
Her kan du se hvordan du skifter bremseklodserne på forhjulet

Så nu er Servicen på KTM'en faktisk slut

 

 

 

Ahh - jeg kunne godt tænke mig at skifte denne her

Jeg ved ikke præcis hvad det er - måske et filter af en slags !!!

KTM'en lavede jo noget "brok" på vores Tour de France tur
Og det kunne måske være denne her der trænger til at blive skiftet

Den er ca. 6 cm høj - og ca. 5 cm i diameter

Så hvis I ved hvad det er - og kunne finde en hjemmeside med den
Så er jeg villig aftager til et link

Klik på billedet - så kommer det op i en større udgave

 

 

 

 

Men ellers - Nu mangler jeg bare at pudse-polere forreste halvdel af cyklen

Både forskærm og vindskærm er nemmest at pudse, når de er pillet af

Og det er også varmere at pudse dem inde i stuen
Der er jo ikke varme på i motorcykelværkstedet (det er jo sparetider )

Har du lagt mærke til "klistermærkerne" på Vindskærmen
De er alle fra bjergpas over 2.500 meter

 

 

Så er bakspejlene pudsede - både på forside og bagside

Og det var lettest at gøre ved at tage dem af
Og det var godt at jeg gjorde det
For boltene som holder spejlene var meget rustne

Så de fik lidt rustfjerner - og bagefter en omgang fedt

 

 

Der er egentlig ikke nogen grund til at tage forhjulet af
Bortset fra at det er nemmere at pudse Forgaffel, Bremsekalibre og Forhjulet

På forhjulet har jeg også haft bremseskiverne af
Så kan jeg bedre pudse egerne og navet

Her kan du se hvordan du tager hjulene af og på på en KTM

 

Nu er jeg jo stort set færdig - og så kom min KTM-1190-RepairManual endelig

Men bedre sent end aldrig

Nu har jeg den - og så kan det jo være at den kommer i brug - næste gang

 

 

 

 

(fortsættelse følger )

 

Fredag, den 3. marts 2023 var vejret helt perfekt

Så nu skulle jeg teste om jeg havde gjort mit arbejde ordentligt
Var kæden for stram eller løs - og var den samlet ordentligt
Hvad med bremserne - virkede de - rystede de - duede de

Jamen - alt virkede - og så er en forårstur i 8,5 graders varme helt perfekt

 

Så mit serviceprojekt lykkedes