Rüdesheim - Tur-Retur

 

Turen ned til Rüdesheim

Rüdesheim ligger ca. 850 km fra "et sted i Danmark"
Mere præcist 704 km fra Rasteplads "Frøslev" ved den dansk/tyske grænse

Og helt ærlig - det er ikke længere end at det godt kan gøres i et hug

Jeg tager selv af sted fra Salten kl. 06.00 lørdag morgen

Det betyder, at jeg er klar til at køre fra Frøslev kl. 08.00
Så hvis du har lyst til at følges med mig - så kan vi bare mødes på Frøslev tanken

 

 

 

På kortet kan du se hvordan jeg raster på vejen ned igennem Tyskland

Jeg kører nogle sting på mellem 150 og 200 km - så trænger man selv til at strække benene - og cyklen kan blive tanket op
Og det er jo ren motorvej - hele vejen - og det eneste sted hvor det er lidt sjovt at køre er imellem Wülferode og Hasselberg
Det er selvfølgelig Kassel-bakkerne jeg tænker på (hvis man ellers kan snakke om en Tysk motorvej, der er sjov at køre på )

Hvis du ikke vil tage turen frem og tilbage i et hug - så kan du eventuelt overnatte på:

Motel Eurostar - Motel
Lindenstraße 5
37124 Rosdorf
Tyskland
+49 5509 999862

Det ligger lige ved Rasteplads Göttingen (man skal ringe og betille plads - ingen mail )

 

Turen hjem fra Rüdesheim

Turen hjem vil jeg køre på samme måde som turen ned

Dog er der et stop mindre - men du ved - når man skal hjem - så vil man hjem
Det er dog stadig sting på mellem 150 og 200 km

Jeg starter dog først turen efter at have indtaget et solidt "morgenfoder" på hotellet
Så det betyder afgang ca. kl. 09.00 - og ankomst hjemme ca. kl. 20.00

Ak-ja - frem og tilbage er jo "straffen" for at få nogle gode motorcykel oplevelser

 

 

  

Hvis du har spørgsmål til at komme frem og tilbage - så spørg bare løs

Hvis du gerne vil med på turen - tryk på knappen "Bestil turen" nederst - så er du halvvejs