Vendsyssel - 14. - 17. juni 2021

"Bare" en herlig 4-dages tur Vendsyssel

Vi starter mandag morgen kl. 09.00 fra Lunden i Silkeborg
Og så stopper vi lige ved Engesvang Kro - og samler Aage op

Næste stræk er ren landevej (vi har været der så tit) - indtil vi når Vesterbølle Kirke
Her strækker vi lige benene - for herefter bliver vejene mindre - og mere snoede

Formiddagskaffen (som du selv medbringer) skal vi have ved Aggersborg
Det er jo Danmarks største vikingeborg - bygget omkring år 980

Frokost - jamen det skal vi jo have - endda ved Vesterhavet
Nærmere bestemt ved Slette Strand (husk Coronapas)

Vi er jo allerede nordenfjords - men skal da lige se Limfjorden
EftermiddagspauseGjøl Havn (kaffen har du selv med i topboksen )

Ca. kl. 17.00 triller vi ind på Hotel Phønix i Brønderslev (husk Coronpas)

 

 

Og ja - vi skal bo på Hotel Phønix (Husk Coronapas)

3 x overnatning - 3 x morgenmad - 3 x 3-retters menu (all inklusive) - 3 x aftenkaffe med "sødt"
Og prisen er ca. 450,- kr. pr. mand pr. døgn - altså ca. 1.350,- kr. for hele opholdet

Vi skal godt nok sove i ske - men det går jo nok
Og jeg har fået vores bekræftelse på, at vi er meget velkomne

 

 

Tirsdag drager vi vestpå - og kommer selvfølgelig ud til Vesterhavet - flere gange

Vi starter med at køre til Store Vildmose (tørveudvinding) - med udsigt fra "Vildmoseporten"
Næste stop - Børglum kloster - her kan vi få vores formiddagsting

Hvis ikke de har flyttet Rubjerg Knude Fyr helt væk - så skal vi da lige se det
Frokosten skal vi nyde i Fiskehuset på havnen i Hirtshals

Og så ligger der et berømt Is-hus i Tversted - det kigger vi lige på - med Vesterhavs udsigt
Tilbage er så lige et stop ved Bindslev Gl. Elværk - Danmarks eneste jævnstrømsværk
Her skal vi have vores eftermiddagsting (som vi selv medbringer )

 

 

Onsdag skal vi da til Skagen - og faktisk først opleve noget - når vi er (næsten) deroppe

Første stop er Råbjerg Mile - som jo stadig er på vej østpå
Kort efter kan vi få vores formiddagsting - ved Den Tilsandede Kirke

Skal vi lige ude at køre med "Sandormen" - muligheden er der
Frokost - endelig - men den bedste af slagsen - Skagen Fiskerestaurant

Og så ellers hjemad - dog med eftermiddagsting i Tolne

 

 

Ahh - Hjemad - det skal vi jo først torsdag

Jeg forestiller mig at det er "Den lige vej" når vi sætter kursen sydpå

Et formiddagsstop på rastepladsen "Himmerland"
Og så en let frokost på Rastepladsen "Pedersminde"

Her kan vi jo så sige pænt farvel og tak for denne gang

Nogle har så yderligere 40 km hjem - andre (Knud Aage ) - 155 km

Nu er det jo mit forslag til en tur til Vendsyssel
Men det kan jo godt være at du har nogle forslag
Dem holder du bare for dig selv

Spøg til side - lad mig høre hvad I siger til turen(e)

 

 

Julle